Batterier og Invertere

Et batteri giver dig mulighed for at lagre overskydende strøm og bruge den, når solen ikke skinner samt at indkøbe døgnets billigste strøm, når der er behov for at supplere din egen strømproduktion.

Værdien af et batteri

Sådan ændrer et batteri din strømudnyttelse

Med et batteri får du en bedre udnyttelse af din egenproducerede strøm. Dette da overskydende egenproduktion gemmes på batteriet til senere brug, i stedet for at blive sendt ud på elnettet. Fordelen ved et batteri er, at din selvforyningsgrad øges, da du gemmer den overskydende el til perioder, hvor der ikke er produktion. Desuden kan batteriet indkøbe strøm i døgnets billigste timer til brug i de dyre timer.

Optimér din investering med et batteri

Når du tilkøber et batteri til dit Solartag, kan du lagre din overskudsproduktion og bruge strømmen i de perioder, hvor elprisen og nettarifferne er højest. På den måde undgår du at købe dyr strøm fra elnettet og opnår en markant bedre udnyttelse af den energi, dit Solartag producerer. Med vores intelligente batteriløsninger fra førende producenter som Solplanet, Sigenergy og Xolta får du mulighed for både at gemme din egenproducerede strøm og købe automatisk, når elprisen er lavest. Batteriet leverer derefter strømmen til huset, når det bedst kan betale sig. Det reducerer din elregning, øger din energiuafhængighed og sænker dit CO₂-aftryk.

Alle vores batterier styres via brugervenlige apps, hvor du får fuldt overblik over produktion,  forbrug, økonomi og batteriets drift. Den intelligente software tager højde for vejrudsigter, elpriser og dit historiske forbrug, så batteriet altid arbejder optimalt i forhold til dine behov.

Vores batteriløsninger er designet til sikker og stabil drift året rundt, også ved lave udendørstemperaturer. For at sikre fuld udnyttelse af batteriet anbefales en moderne elmåler (summationsmåler). Er du i tvivl om din målertype, kan du få det oplyst hos dit netselskab (RadiusCeriusAndel Energi m.fl.).

Skalerbar kapacitet. 5,12 kWh – 81,92 kWh.
App-styring
Mulighed for backup ved strømnedbrud
Intelligent styring med AI

Placeres indenfor

Op til 54 kWh

App-styring

Mulighed for backup ved strømnedbrud

Batteri, inverter og elbil lader i ét
2-vejsladning (V2H)

Intelligent styring med AI
Kan stå både inde og ude

Et Solartag fungerer med alle godkendte husstandsbatterier. Vi tilbyder også det dansk producerede Xolta batteri, som kan placeres både inde og ude. 

Backup ved strømnedbrud

Backup strøm kan være en god ide, hvis man vil sikre sin mad i køleskab og fryser eller andre vigtige funktioner som internet og alarmsystemer. 

Solartag forhandler flere backupstrømsløsninger sammen med vores batterier. Eksempelvis kan Sigenergy Gateway HomePro i samspil med deres inverter og batteri tilbyde sømløs omskiftning, indbygget bypass-kredsløb for øget system- og driftssikkerhed, mulighed for tilslutning af dieselgenerator samt intelligent prioriteret back-up. Du kan læse mere om Sigenergy Gateway her.

Få en snak med vores rådgivere om dit behov og ønsker til sikring mod strømudfald fra elnettet.

Hvad er en inverter?

En inverter er den ”motor”, der laver solcelleproduktionens jævnstrøm om til den vekselstrøm, som du kan bruge i din eltavle og videre ud i dine stikkontakter. Uden en inverter kan du ikke bruge den strøm, som dine solceller producerer. Størrelsen på din inverter skal passe til produktionen fra solcellerne – dette rådgiver vi selvfølgelig om. 

Vi forhandler invertere fra Solplanet, Sigenergy og Fronius. Men hvis du har specifikke ønsker til et andet mærke, kan vores inverter tages ud af vores tilbud. Et Solartag kan fungere med alle de invertere, der er godkendt til brug i Danmark.

Afstemt til behovet - nu og i fremtiden

Når vi giver tilbud på et Solartag, er det altid inklusiv en 3-faset inverter, som er tilpasset størrelsen på Solartaget. Vi anbefaler, at der anvendes en 3-faset inverter, så produktionen kan fordeles på de 3 faser, der er i huset.
Bemærk at hvis inverteren skal drive en batteriløsning, en ladeløsning til elbil eller en backup strømløsning, så skal det være en hybrid inverter. Det er derfor vigtigt, at du overvejer dit valg nøje, også af hensyn til fremtidige behov.

Inde eller ude?

Nogle invertere er beregnet til placering inde eller ude og andre kan placeres begge steder. Det er op til kunden, men vi anbefaler selvfølgelig at de tekniske installationer matcher hinanden eller sagt på en anden måde, at de er fra samme producent, således at integrationen er optimal. I forhold til Solartaget, er mærket underordnet.