”Vores valg af Solartag var resultatet af en lang proces, hvor vi fandt at Solartag var ubetinget det pæneste på markedet. Den silkematte overflade, der nærmest lignede skifer, var lige præcis dét, vi var ude efter. Vores nybyggede sommerhus skulle erstatte det hus, min far fik bygget på grunden.
Det gamle hus havde nogle skavanker, som ikke kunne udbedres, og derfor blev det revet ned og genopført i nye materialer. For os handlede det om at det nye hus skulle være bæredygtigt og fremtidssikret med både jordvarme og solenergi.
Vores jordvarmeanlæg kan levere køling via en kompressor og 300 m slanger på grunden. Her opnår vi at få 4 kW ud af hver 1 kW, der hentes fra solenergi i taget. I vores regnestykke med en tilbagebetalingstid på knap 10 år, skal man ikke bare se på tagsten kontra Solartag. Man skal også se på hele økonomien med at få gratis el – det er dét, der er interessant. Det har været vigtigt at vide at det er et tag, der også holder til næste generation.”
”Vi har nok skudt over målet med at vælge størrelsen på anlægget. Særligt i juli og juni måned, så producerer vi langt over det, vi har brug for. Men så er det jo smart at man kan gemme det på sit batteri eller sin elbil, så man kan køre gratis hele sommeren igennem. Og endelig er man bare bedre stillet i de mørke måneder. Det gør heller ikke noget at man kan levere sit overskud tilbage til nettet.”
Morten Elbæk Petersen, Stenoften, Hesselager