Det begyndte med Tesla

Solartag blev til som en direkte konsekvens af, at Teslataget aldrig kom til Europa.

Priser på Solartag

Et Solartag tjener sig selv hjem over tid. I de fleste tilfælde er din merinvestering på et Solartag tjent hjem på 8-10 år. Herefter vil det være med til at betale for resten af din inverstering samtidig med at det producerer grøn strøm.

Teslataget var grundlaget

Da Elon Mus præsenterede sit Tesla Solar Roof tilbage i 2016 sammen med Tesla Powerwall 2, var der enorm interesse for de smukke tagsten og det innovative design, som totalt brød med de velkendte - og meget synlige solcellepaneler - som vi kender så godt i gadebilledet. I 2018 begyndte de første ordrer på Teslataget at blive leveret i USA, men trods ambitioner om også at indtage det europæiske marked, så var det ikke en realitet før i 2023-2024 og det er stadig meget begrænset tilgængeligt her.

Solartag blev til

Da en kunde henvendte sig til Thomas Pedersen, og bad om at få netop et Teslagtag, så viste det sig, efter en del undersøgelser, at det ikke var en mulighed på det tidspunkt. Det var den direkte årsag til, at Thomas satte sig for at udvikle en dansk løsning - som det vi i dag kender som Solartag. Og efter produktudvikling og produktion, fik kunden sit stilfulde solcelletag med skjulte, integrerede solceller.

Dansk udviklet tagløsning til fremtiden

Den danske virksomhed Solartag har skabt sig et stærkt navn i den grønne omstilling med et innovativt tagsystem, der er let, hurtigt at montere og praktisk talt vedligeholdelsesfrit. Taget er integreret med knapt synlige solceller, som producerer gratis strøm direkte til boligen.

Solartag er især populært blandt villaejere – ofte dem med varmepumper og et højt elforbrug – men løsningen vinder også hastigt frem hos andelsboligforeninger og erhvervsejendomme, hvor de store tagflader giver mulighed for betydelig egenproduktion af ren, omkostningsfri energi.

Foto: Solartag

Afvisning fra Tesla ændrede heleforretningen

Idéen opstod egentlig et sted på Amager, hvor en kunde havde et specifikt ønske. I USA havde Tesla lanceret sit SolarRoof – et helt tag bestående af solcellepaneler. Dét ville kunden have på sit hus på Amager. Og tømreren Thomas Pedersen tog opgaven til sig. Uvidende om, at det skulle kaste både ham og hans tømrerfirma ud i en travl og tumultarisk tid – og omdanne hele tømrerforretningen.

Men dengang – dér på Amager – sagde Thomas Pedersen altså ja til opgaven og gav sig til at undersøge, hvordan han kunne få fat i Teslas solcelletag. Forsøg på forsøg. Månederne gik. Og først trekvart år senere kom den endelige besked. Et klart nej. Teslas tag var slet ikke godkendt til salg i Europa, og der var ingen mulighed for at få produktet til kunden på Amager. Men Thomas – der efterhånden havde en del opgaver med at sætte almindelige solceller på almindelige tage – så en åbning.

Da grundlaget således var lagt med det nye produkt, Solartag, blev Jens Romundstad ansat som direktør, mens ejer og idémand til tagløsningen tog sig af den udførende del. Tagløsningen blev udviklet med henblik på at matche gængse byggetraditioner og er på den baggrund utroligt let og hurtigt at lægge, når først undertaget er i klart. Det er derfor at Solartag også har en del selvlæggere, som kunder. Det fordrer ikke særlige kompetencer, og selve monteringen kan ske stort set skrueløst, takket være de særlige kroge og skinner, der låser tagpladerne fast.

En lys ide

Adm. direktør Mikkel Karlsson sætter ord på den forandring, tømrervirksomheden har gennemgået. I dag hedder virksomheden Solartag, og når vi ser tilbage, er der ikke meget, der længere er som i 2018. Det har været en rejse på mange fronter.

Det blev i bund og grund starten på den virksomhed, vi i dag kalder Solartag, fortæller Mikkel Karlsson, der undervejs blev skiftet ind på direktørposten fra en ledende stilling i Coop. Der blev brug for en som ham. Vi skulle skalere en virksomhed, som gerne ville være et brand. Men at skulle skalere det som en brandvirksomhed og samtidig skalere en entrepriseforretning? Den troede vi ikke på. I dag er der ikke meget tilbage af den gamle tømrerforretning. Solartag har skiftet fokus, produkt og position. Der er skåret ind til benet. Tømrerforretningen er udskilt og det står kunden frit for selv at vælge en håndværker eller at lægge taget selv. Solartag er i dag alene en materialeleverandør, med stort lager i Ishøj.

En forandret virksomhed

Virksomheden er gået fra at lægge gulve, sætte gipslofter op og installere en solcelle på et tag her og der, til i dag at fokusere udelukkende på at være en brand-forretning, der leverer de solcelletage, som Solartag i dag får produceret i det østlige Europa. Vi gik fra at være en tømrervirksomhed, der tilfældigvis også kunne noget med solceller, til at have udviklet en færdig tagløsning med integrerede solceller, siger Mikkel Karlsson. Hvor der før var mange bolde i luften, er der nu kun ét mål: At blive den førende forhandler af solcelletage i Danmark, fortæller direktøren. Vi har fået en mindre og strammere forretning, men som er meget mere styret, siger han.

En enkel, let og stærk løsning

Tagpladerne monteres direkte på lægterne og holdes fast med en danskudviklet, patenteret krog, der låser pladerne sikkert sammen – helt uden skruer. Rundt om skorsten, ventilationsrør og andre gennembrydninger bruges specialtilpassede tilskæringsplader, som giver fuld fleksibilitet og bevarer tagets rene, ensartede udseende. På den måde opnås en høj æstetisk kvalitet, som traditionelle solcelleanlæg sjældent kan matche. Det er især værd at bemærke den matte overflade, som adskiller sig fra traditionelle solpaneler. Den matte overflade gør, at Solartaget kan godkendes, selvom en given lokalplan forbyder solceller på grund af genskin. Der er intet genskin på et Solartag. Ambitionen er, at Solartag skal sætte sig tungt på markedet. Vi kan fokusere næsten alle kræfter på at øge kendskabet til vores produkt og tale med kunder uden at skulle diskutere, hvilke skruer eller lægter der er bedst at bruge, siger Mikkel Karlsson. Man skal kalde et solcelletag for et Solartag, ligesom man kalder et ovenlysvindue for et Velux-vindue, indskyder han.

Ambitionen er, at Solartag skal sætte sig tungt på markedet. Vi kan fokusere næsten alle kræfter på at øge kendskabet til vores produkt og tale med kunder uden at skulle diskutere, hvilke skruer eller lægter der er bedst at bruge, siger Mikkel Karlsson. Man skal kalde et solcelletag for et Solartag, ligesom man kalder et ovenlysvindue for et Velux-vindue, indskyder han.

Arven fra tidligere

Vi oplever at løsningen tapper direkte ind i snakken om den bæredygtige og grønne omstilling og danskernes almene interesse for og ønske om at gøre deres i den grønne omstilling. Men selvom idéen fra Amager ændrede alt for virksomheden, så har arven fra tømrerforretningen fortsat en berettigelse i Solartag. Det har givet os en stor forståelse af, hvilken proces vores kunder går igennem, når de overvejer at skifte tag. Vi har tidligere været med fra A til Z i den proces, og derfor er vi også skarpe på at give en solid rådgivningi kundens proces, ligesom vi kan hjælpe med undervisning til både private og håndværkere. Det er en arv, der ifølge Mikkel Karlsson har spillet en helt central rolle i virksomhedens strategi. Det er ekstremt vigtigt for os at rådgive kunderne til at få lige præcis det, de havde regnet med, og lidt mere. Når man kan det, så har man også potentialet til at blive et brand. Og det er det mål, der står tilbage, efter en tømrerfirma tilbage i 2018 tog et skarpt højresving og drejede direkte ind i energibranchen.

Kilde: Energy Supply

Kilde: Building Supply