Dette er et debatindlæg - Bragt i Nyhedsmediet Klimamonitor den 2. december 2025.
HVORFOR KOMPENSERE FOR SKÆMMENDE LØSNINGER, NÅR VI HAR ALTERNATIVER, MAN RENT FAKTISK KAN LEVE MED?
Solceller på tage bør spille en meget større rolle i den grønne omstilling. Teknologien virker – og noget, naboer ikke skal kompenseres for. Det handler om at vælge løsninger, som folk kan se sig selv i – også når de kigger op på deres eget tag, skriver Mikkel Karlsson, Administrerende direktør hos Solartag.
Debatten om den grønne omstilling er rykket tættere og tættere på hverdagslivet. Det seneste kommunalvalg viste det tydeligt: Danskerne stemmer ikke imod grøn energi. De stemmer imod placeringer, der opleves som grimme, støjende eller dårligt forankrede i lokalsamfundet. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at vi stadig bruger ressourcer på ordninger, der skal kompensere naboer til kæmpe VE-projekter for værditab i stedet for at støtte løsninger, der slet ikke skaber de samme problemer. Værditabsordningen blev skabt for at lappe konflikter. Når et stort vindmølleprojekt eller en solcellepark påvirker lokalsamfundet negativt, kan man anmelde krav om kompensation. Det er fint, hvis man insisterer på at bygge projekter, som ingen synes om. Men ordningen siger i virkeligheden noget andet: Vi ved godt, at de her løsninger generer. Vi vælger dem alligevel og forsøger så at betale os ud af modstanden.
En alt-i-en-løsning
Det rejser et oplagt spørgsmål: Hvorfor bliver der overhovedet bygget så mange løsninger, der kræver kompensation?
Samtidig står vi med et tagpotentiale, som politisk stadig bliver underudnyttet. Solar City Danmark peger på, at store tagarealer alene kan bidrage med over 10 GW solkapacitet. Til sammenligning er der i dag installeret omkring 4,8 GW solceller fordelt på både solcelleparker og tage.
Solenergi behøver ikke være noget, naboer skal kompenseres for. Den kan være støjfri, usynlig i gadebilledet og indlejret i bygninger, vi alligevel skal have
Mikkel Karlsson. Og analyser, der bygger på data fra blandt andet Ida, Tekniq og Solar City Danmark, anslår, at danske tage i teorien kan producere cirka 50 TWh strøm om året. Danmarks elforbrug i 2024 lå omkring 38 TWh. Med andre ord: Tagene alene rummer et teknisk potentiale på samme størrelsesorden som hele vores nuværende elforbrug. Alligevel er det stadig markerne, der tager det meste af opmærksomheden. Når man taler økonomi, bliver forskellen typisk beskrevet sådan, at markanlæg er billigere. Og det er rigtigt, hvis man kun ser på den ’rå’ pris pr. produceret kWh.
En fakta-sammenstilling fra Green Power Denmark viser, at større solcelleparker på land vurderes til omkring 200–250 kroner/MWh, mens solcelleanlæg på tage typisk lander i intervallet 450–1.100 kroner/MWh, afhængigt af størrelse og type. Det er en markant forskel, men det er også et meget snævert og unuanceret regnestykke. For et tag skal vi jo under alle omstændigheder have. Ser man på de samlede byggeomkostninger, koster et nyt tag i Danmark typisk 1.200–2.200 kroner/kvadratmeter, alt efter tagtype. Et fuldt solcelletag med integrerede solceller ligger typisk omkring 2.500–4.500 kroner/kvadratmeter. I praksis betyder det, at merprisen ved at vælge et bygningsintegreret solcelletag ofte er i størrelsesordenen 1.000 kroner/kvadratmeter til godt 2.000 kroner/kvadratmeter i forhold til et kvalitetstag uden solceller. Til gengæld får man både ny klimaskærm og elproduktion i samme løsning uden at beslaglægge natur eller skabe nabokonflikter. Set over et tags levetid er det et helt andet regnestykke end det, man får ud af at sammenligne markpris pr. MWh alene.
Støjfri, usynlig og indlejret
Det her er ikke et argument for, at vi skal droppe alle solcelleparker. Danmark får brug for både vind, store solanlæg og tagbaserede løsninger, hvis vi skal nå målsætningerne. Men det er et argument for, at tagene bør spille en langt større rolle – ikke mindst i byerne og i de kommuner, hvor modstanden mod landanlæg er vokset sig politisk afgørende. Det behøver nemlig ikke være et valg mellem enten taganlæg eller store markanlæg. Men hvis vi udnytter tagpotentialet klogt, kan vi reducere det samlede behov for nye solcellemarker og dermed også antallet af konflikter om natur, landskab og naboer.
Det kræver bedre rammevilkår. For det første, at staten øger incitamentet og gør det lettere for borgere, kommuner, virksomheder og almene boligselskaber at udnytte deres tagflader. For det andet, at vi ser bygningsintegrerede solcelletage som en naturlig del af tagrenoveringer. Og for det tredje, at vi tør tænke æstetik og arkitektur ind som en reel parameter i energipolitikken og regeringens 2024 solcellestrategi. Solenergi behøver ikke være noget, naboer skal kompenseres for. Den kan være støjfri, usynlig i gadebilledet og indlejret i bygninger, vi alligevel skal have. Hvis vi vil have en grøn omstilling, der holder politisk og socialt, handler det ikke kun om teknologivalg. Det handler om at vælge løsninger, som folk kan se sig selv i – også når de kigger op på deres eget tag.
Hvor svært kan det være, Christiansborg?
Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk.
Kilde: https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article18769325.ece