Fælledby - skabt af solen

Når vi siger, at Fælledby er skabt af solen, mener vi det bogstaveligt talt. Bydelen er opført med en meget høj grad af træ og en række eksperimenterende byggerier med bl.a. halm og papiruld – materialer der er vokset med hjælp fra sollys og CO₂ fra atmosfæren. Solenergi driver selve fotosyntesen, som gør det muligt for træer og planter at gro og lagre kulstof. Når vi anvender dem som byggematerialer, låser vi kulstoffet inde og skaber bygninger, der binder CO₂ fra atmosfæren i stedet for at udlede det.

Fælledby bruger i videst mulig udstrækning materialer, som har absorberet CO₂ i stedet for at udlede det under produktion. De kræver minimal forarbejdning sammenlignet med fx beton og stål. Derfor bliver selve materialevalget en klimahandling i sig selv. Hertil kommer den cirkulære økonomi som i praksis betyder at Fælledby fører logbog over anvendte materialer, hvilket muliggør genbrug ved fremtidige renoveringer eller nedrivninger. Desuden er 90 % af materialerne fra det tidligere vandrehjem på grunden genanvendt i enten Fælledby eller andre projekter. 

Vild natur og levende materialer

Fælledby lader 35 % af området forblive som vild, bynær natur. Dette skaber en intens følelse af oprindelig natur og reserverer plads til dyre- og planteliv. Grønne kiler fra Amager Fælled væver sig ind mellem bygningerne, hvilket skaber varierede levesteder og maksimerer den lokale biodiversitet. Og skaber et rum for menneskelig trivsel, fællesskab og sameksistens.

 

Med 2.000 leje-, almene- og ejerboliger, skole, plejehjem og borgerhus samt en ambition om en samlet solcelle-park på alle bydelens tage, der danner grundlaget for eget energifællesskab og selvforsyning, bliver bydelen ikke kun skabt af solen – den drives også af den på diskret og stilren vis.

Hovedarkitekt: Henning Larsen

Bygherre: By & Havn, PensionDanmark

Se også Fælledbys hjemmeside:

 

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Step 1 of 2
Adresse
Projekt type