MIX OG MATCH MED SOLARTAG OG SKIFER

”Vi overtog en villa fra 1972 og startede med en totalrenovering indvendig. Så kom turen til at fjerne det gamle asbesttag i sommeren 2023. Vi valgte at lægge nyt skifer på nordsiden og et aktivt Solartag på sydsiden. Vi besøgte Solartags showroom og kiggede derefter på et par huse med Solartag. Vi syntes det var smart med de beslag, der giver mulighed for at skifte en plade, hvis der sker et uheld. Selv om taget har hældning nok til at nøjes med underdug, så valgte vi alligevel et fast undertag med tagpap under både skifertag og Solartag.

Vores tømrer havde ingen erfaring med Solartag og han syntes at det var sært, at det er skrueløst. Men efter en tilkøbt introdag var han overbevist. Før taget blev lagt, fik vi foretaget en asbest test for at være sikre på at der ikke lå asbest støv nogen steder. Det gav en ekstra tryghed.

FORBEREDT TIL FREMTIDEN

“Vi har faktisk billig fjernvarme, så den el, som vi selv producerer, er kun til elforbrug i husholdningen. Til gengæld laver vi så rigeligt, at vi har solgt el. Selv på en kedelig gråvejrsdag kan vi producere mere end vi har behov for. Vi har også købt et 10 kW Xolta batteri. Vi køber nok en elbil en gang i fremtiden, og så har vi nok til at oplade den. Det er derfor vi har overdimensioneret vores tag”.

Henrik & Marianne G, Charlottenlund

Monteret af:  Tømrerfirmaet Hagedorn

Areal: 110 m2 / 14.000 WP