Tingene skal være pæne

”Med en landskabsarkitekt i huset, så var der høje krav til æstetikken – også selvom udsigten til taget mest kommer naboerne til gode. Derfor måtte det ikke være traditionelle solpaneler selvom de er både bæredygtige og grønne. Men da vores tag alligevel skulle skiftes, så gav det bedst mening at indtænke tagmateriale og solceller i én og samme løsning. Vi kiggede på flere tage og typer, og kom frem til at Solartag var det pæneste. Det var lidt dyrere end et mere almindeligt tag, men fordelen er jo at det tjener sig hjem – på en bæredygtig måde. Vi delte vores tanker med naboen, som var lidt hurtigere til at beslutte sig, mens vi lige valgte at vende skråen. Så de fik monteret deres Solartag før os. AJ Byg klarede både nedtagning af asbesttaget, opbygning og montering af det nye, mens Solartag tog sig af opsætning af politikker til sommer- og vinterbrug.”

Gul villa i Lejre med Solartag
Gul villa i efterårsfarver med Solartag

Gamer i huset koster

“Vi har en teenager, der gamer og yderligere to på vej ind i teen-årene. Så der er rig mulighed for at bruge den strøm, vi producerer. Med et batteri får vi også større frihed i forhold til spidsbelastninger. Vi vil gerne bidrage til den grønne omstilling. Med Soltaget og en elbil, har vi taget de første skridt. Afhængig af den varmeløsning, der vælges i Lejre, kan en varmepumpe også være en mulighed.”

Klaus Frost Geertsen, Nørregårdsvej, Lejre

Monteret af: AJ Byg

Areal: 182 m2 / 13.000 WP