VÆRDISTIGNINGEN SVARER TIL INVESTERINGEN

”Vi har udskiftet et ældre eternittag. Det gjorde vi af flere årsager; Det skulle jo ske alligevel indenfor en overskuelig årrække, og vi havde ikke lyst til at skulle skifte tag, når vi er blevet 70 år. Vi talte med banken, som i forbindelse med optagelse af grønt lån, sendte en vurderingsmand ud for at se på vores hus. Deres vurdering var klar – huset ville stige i værdi med det samme beløb, som vi skulle betale ekstra for Solartag (sammenlignet med betontagsten). Det var en afgørende faktor for projektet. Vi har set på flere solcelletage, og følte at vores behov blev mødt hos Solartag, der gav os god rådgivning. Men det skulle ikke være solcellepaneler for det giver altså ikke mening at bore huller i et tag. Når gæster siger at det er et flot tag, så spørger vi: Kan du se solcellerne? Vi har haft en enkelt forbipasserende, der genkendte taget som et Solartag under montagen og spurgte interesseret ind til det”.

NØRDER MED GAMLE BILER

“Jeg skruer på gamle biler og har en ældre Jaguar. Det er en passion. Så en elbil ligger ikke lige for. Men det kan jo være i fremtiden. Solartaget er under alle omstændigheder en fremtidssikring af huset, uanset om det bliver os eller de næste ejere af huset, som køber elbil.

Vi har tilkøbt Xolta batteriet, for at få den fleksibilitet det giver, i form af køb af billig strøm og lagring af overskudsproduktion.”

Leo Jensen, Tunøvænget, Middelfart

Monteret af: AJ Byg

Maksimal årlig produktion: 12.000 Wp

Areal: 180 m2