FJERNVARMEN GAV HUL I TAGET

”Da vi fik indlagt fjernvarme i vores område, skulle den gamle skorsten også nedlægges. Så tømreren kom og kiggede på vores tag, og anbefalde på det kraftigste at vi fik en komplet tagudskiftning. Det var et gammelt eternittag med asbest på +50 år. Så det var på tide.

Derefter gik vi igang på nettet og fandt Solartag. De vandt på udseende og pris. Vi synes det er smart at solcellerne er integrerede og at man faktisk ikke kan se dem. Vi valgte at lægge Solartag på sydsiden. På nordsiden fik vi sort bølgeeternit. Vi tror på at det er en stor fordel, når huset en gang skal sælges, at det er med et nyt tag med solceller og at asbestproblematikken er løst. Vi har valgt en anderledes løsning med to forskellige tagmaterialer. Det har vi gjort for at tilgodese vores gamle have med høje træer. Solartaget er sammensat sådan, at der er inaktive plader dér, hvor de gamle træer kaster skygge.”

NÆSTE SKRIDT

”Der er meget nyt stof, man skal sætte sig ind i, som nyslået solcelleejer. Vi vidste godt at vi fik en stor overproduktion og derfor er næste skridt, at vi skal lease en elbil for at udnytte vores elproduktion bedst muligt. Derfor er vi nu i gang med at installere ladestander og elbilen følger lige efter.”

Frode Vedsø, Solrød Strand

Monteret af:  Toft & Winther

Areal: 100 m2 / 9.230 WP