Solenergi

De fleste har nok stiftet bekendtskab med solceller i en simpel lommeregner, af den slags uden batterier, der virker straks den får lys. Et andet kendt, og vigtigt, eksempel på solceller er fra satellitter, som kredser om Jorden. Disse er udstyret med store “solcelle-vinger”, der sørger for, at satellitten kan vedblive med at sende signaler ned til overfladen. 

Solceller

Som nævnt ovenfor, så er en solcelle en anordning som kan omdanne lys til elektricitet. Denne proces sker ved at lys, eller nærmere betegnet fotoner, indeholder en vis mængde energi og det materiale solcellen er lavet af, har den særlige egenskab, at fotonens energi kan slå elektroner løs i det atomgitter, som udgør materialet. Denne løse elektron bliver derefter ledt væk og erstattet af en anden elektron fra den anden ende af kredsløbet, kun for at blive slået løs igen af en ny foton og erstattet af en ny elektron.

Man har nu en elektrisk strøm drevet af elektroner, der ustandseligt bliver slået løs af fotoner og erstattet af nye elektroner. Der findes mange forskellige materialer, mere eller mindre egnet som solceller, og disse anvendes alt efter behov, som eksempelvis de amorfe siliciumsolceller i lommeregneren, eller de Galliumbaserede solceller i satelitterne.

Den altdominerende solcelleteknologi anvendt på verdensplan, er med krystallinsk silicium som grundmateriale for solcellerne. Silicium er et grundstof, som er det næstmest forekommende i jordens skorpe og cellerne lavet af silicium er mindre end 0,2 mm tykke. Disse lamineres bag på et stykke hærdet glas og man har nu et yderst holdbart produkt, som kan sættes op hvor som helst solen skinner og producere energi.

Solceller i Danmark

På trods af Danmarks placering højt mod nord, så er solceller en god investering både for den enkelte og for samfundet. Solcellerne vil typisk indenfor 3-5 år have tilbagebetalt sig selv, men allerede fra den første el-regning efter tilslutning, vil man opleve en varig nedsættelse af husstandens løbende eludgifter. For samfundet er lokal strømproduktion med solceller, uanset om det er hos private familier eller erhverv, en stor fordel.

Ved lokal produktion hos forbrugeren, kan samfundet anvende eksisterende energimæssig infrastruktur, da ledningen går fra solcellerne og direkte ned til forbruget i bygningen. Man slipper for enorme udgifter forbundet ved at udvide elnettet, da en decentral strømproduktion aflaster samme elnet. I Solartag tror vi på retrofit af den eksisterende bygningsmasse. At vi som samfund gør bedre brug af de arealer, som vi allerede har taget fra naturen. Der er store miljømæssige omkostninger ved at placere store solcellefarme på mark og engarealer, der enten kunne anvendes til landbrug eller til naturgenopretning. Der er allerede eksempler på, at man betaler naboer til solcellefarme for at acceptere de store gener det kan medføre. Det kan virke paradoksalt, når der er tusindvis af tagrenovationer i Danmark hvert eneste år, hvor solcellerpaneler eller Solartag kan øge Danmarks produktion af solenergi, endda uden mer-investering i elnettet. I Solartag tror vi på værdien af at demokratisere elproduktionen. Gøre elproduktion tilgængelig, der hvor den skal bruges. Ren, grøn og gratis uden behov for store anlægsinvestering i elnettet, hvor enhver investeret krone lægges oveni prisen på strøm for den enkelte.

Batteri og Lagring

“Lagring” er en måde at forhøje udnyttelsesgraden af den solenergi, som Solartaget producerer. Det sker ved at gemme de kilowatt-timer fra dagens produktion som var i overskud og anvende dem efter mørkets frembrud, hvor solcellerne er stoppet med at producere. Som samfund og som forbrugere står vi overfor en enorm stigende elektrificering, hvor meget af det der før blev drevet af fossile brændsler, i overvejende grad skal erstattes af elektriskdrift. El-biler og varmepumper er gode eksempler.

Dette vil hinsides enhver tvivl skabe et meget højere el-forbrug, og derfor er udnyttelsesgraden af solcelleproduktionen temmelig interessant. Danmark oplever ikke kun et stigende elforbrug, men også stigende elpriser. Det er derfor attraktivt at udnytte sin egenproduktion i videst muligt omfang, således at de løbende udgifter til el holdes lave på trods af et voksende forbrug.

Til dette formål er batterier det mest udbredte, da de ikke fylder for meget og er en kendt og allerede anvendt teknologi, som kun vil se yderligere udvikling, med stærkt voksende global efterspørgsel. Udviklingen på selve solcelleområdet har i overvejende grad været på prisen. Prisen pr. Watt er faldet væsentligt, men selve solcellens funktion har kun ændret sig lidt. Batteriteknologien, derimod, har rykket sig utroligt meget i det sidste tiår. Lithium-Ion teknologien i kombination med online-teknologi og avanceret software har skabt langt mere end hvad vi i dag forbinder med et batteri.

I Solartag forhandler vi danskproducerede XOLTA, som er blandt verdens bedste og mest avancerede “Home Energy Storage”. Se evt. mere her. Et XOLTA-batteri er forbundet til internettet og sikrer i realtime, at udnyttelsesgraden maksimeres og elomkostningerne minimeres for husstanden.

XOLTA-batteriet vil via sit online vejrudsigtssoftware kunne se, at solcellerne pga. tæt skydække dagen efter kun kan producere 70% af batteriets maksimale kapacitet og at husstandens forbrugsalgoritme efter solnedgang næste dag ligger højere end dette, så “køber” XOLTA-batteriet på eget initiativ de sidste 30% fra elnettet (på det tidspunkt hvor elprisen er lavest!) og lagrer disse 30% på batteriet på forhånd. Denne feature releases som en software-opdatering direkte i batteriet senest primo maj 2022, jvf. XOLTA. Batteriet er mere en “balancepartner” end konventionelt batteri og sikrer som sagt bedst mulig udnyttelsesgrad, levetid og minimering af strømregning.